Zoneterapi

Zoneterapi er naturligvis det absolutte hovedfag. Her skal du lære at forstå såvel spejlingen af kroppen, hvordan føddernes zoner kan aflæses og forstås, samt selvfølgelig lære at omsætte forståelsen til aktiv behandling.

Her på skolen lære du at mestre såvel den vestlige forståelse, samt den østlige. Det første år er der fokus på den vestlige forståelse, samtidig med at du lærer alle zoner, zonesystemer samt muligheder for at sammensætte en behandling.

Vi træner samtidig dine hænders evne til at registrere spænding, finde ømheder og meget mere.

Så skal du igennem et halvår med mange hjemmebehandlinger, samtidig med undervisning i specialtemaer – det kan eksempelvis være barnløshed, menstruation, løbeskader eller piskesmæld.

Det sidste år bliver med fokus på den østlige forståelse. Du skal igennem meridianlæren, organstyrede muskler, kinesisk organforståelse, kinesiske love, som beskriver ubalancemønstre og meget andet. Denne forståelse skal give dig mulighederne for at se bag om klientens symptomer, og forstå årsagssammenhængen. Her bliver fødderne atter engang fantastiske redskaber til formidling af en kinesisk diagnose. Du skal ved endt uddannelse kunne sammensætte en behandling hvor vestlig og østlig forståelse mødes og sammen udgør en helhed.

Nu har jeg haft klinik siden 1990 - og der går ikke en dag uden at jeg benytter dette fantastiske redskab. Det har fået mig til at forundres, til at begejstres og ikke mindst - glædes over hvor heldig jeg er, at jeg kan gøre noget for mange af de mennesker, der opsøger mig på min klinik. Hvor heldig kan man være, at man også kan få lov til at formidle denne viden og kunnen gennem undervisning, så også andre kan opleve det samme, samt samtidig lære at se på sundhed og sygdom med helt andre øjne. Det bliver dermed både en rejse gennem zoneterapiens muligheder og gennem kroppen og sjælen. Dermed giver det også indblik i såvel det enkelte menneske og en selv.
Med venlig hilsen
Christian


Nyheder

Muskulær Zoneterapi del 1

Muskulær Zoneterapi Del 1. Tag hul ...
Tæerne som forstørrelsesglas

Tæerne er endnu mere fasciner ...