Leje af lokaler

Skolen er beliggende i centrum af Odense i en af byens gågader. Vi har 225 m2 smukke lokaler med en pragtfuld atmosfære. Lokalerne er fordelt på 2. og 3.sal Kongensgade 39. De to sale er forbundet med indvendig trappe. På anden sal har vi et stort undervisningslokale med plads til 12 kursister herunder også med 6 brikse. Desuden et kliniklokale, der i dagligdagen lejes af zoneterapeut. Fælles opholdsrum med køkken, samt 2 toiletter. På 3.sal har vi vort kontor, samt et stort undervisningslokale, der kan rumme op til 24 kursister. Her er der desuden 5 brikse. Vi har whiteboardtavle, samt stort tv, hvor pc kan forbindes.

Vi udlejer på dagsbasis.
Pris for undervisningslokalet på 2.sal med benyttelse af køkken og toiletter: 1000,- pr. dag.
Pris for undervisningslokalet på 3.sal med benyttelse af køkken og toiletter. 1300,- pr. dag.
Leje af begge undervisningslokaler med benyttelse af køkken og toiletter.     2100,- pr.dag.

Skolen benyttes i dagligdagen til undervisning i zoneterapi, massage og til den sundhedsfaglige basisuddannelse. Desuden til andre kurser indenfor det alternative, herunder Reiki, kraniosakralterapi m.m.

Ønsker du at tilbyde et kursus indenfor det alternative, men ikke at have arbejdet med det, så er det også en mulighed. Vi kan stå for kurset - og vi kan annoncere det på dette site eller i relevant kursuskatalog. I givet fald aftales en procentsats af kursusindtægten.

Ring og tag en snak med os - måske er det du har at tilbyde et perfekt match med os og skolen :-)

​Du kan også klikke på linket herunder for en lille rundvisning.

https://www.youtube.com/watch?v=MoogiClircE
 


Nyheder

Muskulær Zoneterapi del 1

Muskulær Zoneterapi Del 1. Tag hul ...
Tæerne som forstørrelsesglas

Tæerne er endnu mere fasciner ...