Kost, Vita

I faget Kost, vitaminer og mineraler dykker vi ned i en spændende verden, der har stor betydning for vores sundhed. Du får al grundlæggende viden om betydningen af næringsstoffer, vitaminer, mineraler, fedtstoffer etc., og jeg kan godt røbe, at vi kommer vidt omkring i forløbet, da vi berører mange ting, der i det daglige har betydning for os på den ene eller anden måde.

Kost og ernæring
Indtag af mad er noget vi skal være bevidst om, for det har stor indflydelse på din sundhed, humør og energi. Mad er informationer, der registreres af vores forskellige organer og systemer og ikke mindst hjerne.  Mad og krop interagerer med hinanden, så gennem den viden du får, forstår du hvordan kost, ernæring og levevis kan bruges til at påvirke kroppen. Livsstilen er afgørende for velbefindendet, så jo mere bevidst du er omkring disse ting, jo mere ansvarlig kan du være for dit eget liv og være et godt forbillede for dine klienter og samtidigt give kvalificeret vejledning til dem.

Udgangspunktet i ernæring er at forstå grundprincipperne i en optimal kost. Vi ser bl.a. på:  
- de 3 byggesten, proteiner, kulhydrater og fedtstoffer, deres opbygning og gode kilder til disse næringsstoffer
- tallerkenmodellen, dvs. hvor mange procenter inddeles tallerken i af proteiner, kulhydrater og fedtstoffer til måltiderne
- ernæringsforskellen på den kost vores forfædre indtog og den kost vi indtager i dag. Er den kost vi spiser i dag nærende nok - og indeholder den alle de næringsstoffer i de mængder, vi har brug for?  Er vi overhovedet bygget til den kost industrien byder os?
- de officielle kostråd og stiller spørgsmålene Er de optimale nok til at dække befolkningens reelle behov? Hæver de folkesundheden og findes der alternativer?
- de essentielle fedtstoffer, mættede, enkelumættede og flerumættede. Der tales og skrives meget om dem, og der hersker megen forvirring både i forhold til kvalitet og behov. Hvorfor skal vi have fedtstoffer? Er det dem, der gør os overvægtige? Skal vi helst undgå fedtstoffer? Hvordan bruger vi fedtstoffer? Hvad er bedst at stege i? Er mættet fedt den store sønder hvad angår hjertekarsygdomme? Og du har sikkert mange flere spørgsmål. Alle de problematikker, der er omkring fedtstoffer, får vi snakket igennem.
Du får også et godt indblik i den vigtige fedtstofomsætning i kroppen, og hvad der evt. blokerer for denne omsætning, og hvordan fedtstofferne omdannes til de skadelige transfedtsyrer.
 
- syre/base balancen, som intet har med mavesyren at gøre. Det er den kemiske balance, som er reguleret af kroppens evne til omsætning og udskillelse af syrer og baser. Hvilke fødevarer er syredannende og hvilke er basedannende? Hvad sker der i kroppen ved for stort indtag af syreholdige fødevarer?
 
- forskellige ernæringsteorier, der indimellem dukker op, f.eks. atkins kuren, blodtypediæten, stofskiftetypen, rawfood, 5-2 kuren
 
Vitaminer og mineraler
Her går vi i dybden med hele paletten af vitaminer, mineraler, fedtstoffer, antioxidanter, og taler om den store buffet af kosttilskud. Vi gennemgår alle de enkelte vitaminer og mineraler: Hvad er de godt for, hvor findes de, og hvilke mængder skal de indtages i? Dækker ADT vores reelle behov? Kan vi få for mange vitaminer/mineraler? Er kosttilskud overhovedet nødvendigt at indtage? Hvad er antioxidanter, og er de skadelige? Findes der gode og dårlige kosttilskud? Hvad er vigtigt at vide i forbindelse med graviditet?
Alt omkring vitaminer og mineraler bliver gennemgået, og efter kurset vil det være naturligt for dig, at anbefale kosttilskud som supplement til din klientbehandling.
 
Sundhed og Sygdom
Sundhed er viden om helhed, altså forståelse af de mange sammenhængende faktorer, der har betydning for vores helbred. Menneskets selvhelbredende kraft fungerer både på det fysiske, mentale og det åndelige plan, og i forbindelse med behandlinger ser vi på forskellen på den konventionelle filosofi kontra den komplementære filosofi, og ligeledes hvordan de to systemer opfatter mennesket.
 
Andre behandlingsformer
Af andre behandlingsformer får du en indsigt i biopatiens virke og principper, bl.a. hvordan degenerationen sker i faser, hvilke faktorer der forstyrrer kroppens sundhedstilstand, og der gives et bud på en definition på hvad sygdom er og hvad sundhed er.
 
I undervisningsforløbet ser vi på almindelige lidelser som. kolesterol, knogleskørhed, fordøjelsesproblemer, tarminfektioner m.v.
 
Phytoterapi
Er læren om urter, og vi gennemgår de mest spændende af naturens vidundermidler indenfor urter, krydderurter, the’er, med de bedste egenskaber. Alt hvad vi mennesker har brug for af sundhedsbevarende midler findes i naturen.
 
Afslutning
I løbet af undervisningen sniger der sig nogle opgaver ind imellem det hele. Der udleveres et omfattende kompendium, som kan bruges som opslagsværk. Faget afsluttes med besvarelse af hovedopgaverne.
 
Glæd dig til en spændende og inspirerende kursus, hvor du får masser af relevant viden, som kan bruges i din egen hverdag og uddannelse.

Med venlig hilsen
Flemming
 
 
 
 


Nyheder

Muskulær Zoneterapi del 1

Muskulær Zoneterapi Del 1. Tag hul ...
Tæerne som forstørrelsesglas

Tæerne er endnu mere fasciner ...